Resultatet var skidt. Vejle Boldklub tabte kvartfinalen til FCM. Hvad der derimod var meget opløftende at se var Vejles spil. Der var rigtig gode takter, og i en del situationer var der mindelser om de gode, gamle Vejle dage, hvor spillet flyder, hvor teknikerne laver finurlige driblinger og andre lækkerier. Med andre ord – det klassiske VB trademark. Så det var en skam, at VB ikke kunne køren sejren hjem. Den sejr som jeg faktisk synes, at de havde fortjent. Man kan dog glæde sig over, at VB synes godt på vej til superligaen og denne gang med en rigtig god chance for at blive oppe.