En lille gåde på en sildig tirsdag eftermiddag: Hvad er det, der er godt at have, som er ret så irriterende ikke at have, og som man bør stræbe efter at få, dersom man ikke allerede har det? Ja, rigtig gættet momentum.
Hvorfra er dette lille ord kommet op til overfladen i det danske sprog? Det kan være, at det har været der længe, men pludselig synes jeg, at man hører det overalt, både i radio og i TV, i politik såvel som i sport. Enhver fodboldkommen-tator med respekt for sig selv er nærmest forpligtet til at bruge ordet mindst 4 gange i hver halvleg.
Momentum skulle betyde fremdrift eller drivkraft, og det er jo udmærket at have, i hvert fald skulle man nødig miste det igen, såfremt man har opnået det, så … Oh momentum bleibe, reste, stay!
