Jeg er nu endnu engang gået i flytte mode. Nedpakning, oprydning, udsmidning, det synes at være selve livet for øjeblikket.
Man kan være forventningsfuld overfor den nye bolig, den nye by osv., glæde sig til de nye omgivelser og de nye muligheder. På samme tid kan man være ind til benet træt af alt hvad der hedder nedpakning, udpakning, organisering af flytning m.m.
Men sådan er det jo…man kender det…til bevidstløshed. Det er 3 måneder i flyttehelvede og så måske – lutret gennem dets ild – finder man Paradiset på den anden side.
