Ikke nok med at man har fået Allan Gaarde, Martin Pedersen og Baba Collins til klubben. I dag fortsatte forstærkningerne at strømme ind. Rasmus Würtz tilsluttede sig gruppen af tidligere Aab spillere, der nu samler sig i Vejle samt Ibrahim Salou, der med sin højde kan matche en Mark Nygaard. Alt i alt en række meget spændende forstærkninger, som Vejle har fået, og det bliver virkelig interessant, om ikke den satsning bærer frugt og holder min hjerteklub i superligaen. Jeg håber det.
Fik i dag også en mail fra den flinke mand Bill Gates fra Microsoft. Minsandten om han ikke ville forære mig 2,5 millioner dollars. Nobel gerning. Helt ærlig – hvor naiv tror folk man er? Hvis man virkelig vil fuppe nogen, er det vist ikke metoden at gøre det på. Hvor mange vil i fuld alvor tro på, at Bill Gates af uransagelige årsager finder ens mailadresse, skriver til een og så oveni vil forære een 2,5 millioner dollars. Fuppe-påfund bør have noget mere realisme i sig.