Så er tiden kommet. I den kommende weekend vil jeg lukke øjnene og begive mig ud i en svimlende færd mod København. Iført sikkerhedshjelm, skudsikker vest og med B. S. Christiansen gemt i inderlommen vil jeg, ikke uden en vis ængstelse, betræde vor Hovedstads fortove.

Hvad kan nu lokke een fra det rolige Vestjylland til metropolens heksekedel? Hvorfor står man ikke af på det smukke Fyn, men fortsætter rejsen? Er det på grund af Københavns natteliv? Bestemt ikke. En interessant fodboldkamp? Njah, det kunne det måske have været. De mange interessante museer i København da? Ja, det kunne sagtens være en mulighed. Men svaret ligger i noget helt andet. Nemlig teater.

Ja, er der noget, som skal lokke mig til København, så er det teater. Jeg skal ind og se Elsk mig i nat i Tivolis Koncertsal. Det glæder jeg mig meget til. Og så kan man jo se Tivolis juleudsmykning samtidig. Måske bliver der også tid til et museumsbesøg, inden toget går tilbage mod kendte egne.

Elsk mig i nat fik vist ikke de allerbedste anmeldelser, da den i sin tid kom op. Jeg glæder mig nu alligevel meget til at se den. Også fordi en af mine yndlingsskuespillere/sangere Allan Klie er med denne gang. Der er jo rigtig mange forestillinger i København, som man kunne have lyst til at se, men den sørgelige sandhed er jo desværre, at det er ret dyrt, når man bor helt herovre vest på. DSB kører jo ikke gratis. Hvilket man nok heller ikke kan forlange.

Jeg plejer at se Live fra Bremen hver fredag, men trods tilløb til at blive morsomt, især når Lars Hjortshøj og Esben Pretzmann er på banen, synes jeg aldrig, at det rigtig bliver sjovt. Måske på grund af mangel på gode tekster/godt stof. Jeg ved det ikke. Sidst var Zlatko Buric med som gæst, men trods Zlatkos megen energi og sit herlige fjæs, fattede jeg ikke et ord af, hvad han sagde. Jeg håber, at han spillede på sin accent. Ellers bliver det vist en ret alternativ oplevelse at se ham i My Fair Lady som Alfred Doolittle.

Jeg var i søndags så heldig at få chancen for at se Mød mig på Cassiopeia i Hostebro. Det var en fantastisk flot, god og morsom forestilling, som jeg kan anbefale alle at se, når den nu kommer op på Gladsaxe Ny Teater. Alle de medvirkende gjorde det godt, og selvfølgelig tog El Prebsi kegler, da han dukkede op som Zeus. Kort og godt: super forestilling!

Jeg er stor fan af musicalen Rent, som jeg så, da den blev uropført i Danmark i 1999. Det var en musical, som gjorde et varigt indtryk. Nok havde jeg set musicals før, men ikke rockmusicals, og den opsætning i Aalborg blæste mig noget bagover. Nu fåes så en optagelse fra sceneudgaven i New York på DVD og Blue-ray. Den har jeg bestilt og glæder mig til at se den.

Den eneste ulempe er, at den ikke er med det originale cast fra 1996. Det ville have været fantastisk at kunne have set Adam Pascal og Anthony Rapp som henholdsvis Roger og Mark, men desværre.

Villa Requiem har netop haft premiere på Københavns Musikteater Plex. En af mine favoritskuespillere, Allan Klie, er kunstnerisk leder af dette teater og medvirker også i stykket. Stykket er bygget over tekster fra Peer Hultbergs roman “Requiem”. Jeg kunne selvfølgelig godt tænke mig at se stykket, men jeg når desværre ikke til København. Spilleperioden er 14. februar til 14. marts 2009, og du kan læse mere om stykket her.

Allan Klie medvirkede også i Livvagterne på DR i det afsnit, der blev vist 8. februar 2009, hvor han spillede skuespillerkollega til Statsministerens kommende kone (Majbritt Saerens).

Jeg vil afslutningsvis også gøre opmærksom på Allan Klies Myspace side, hvor du kan høre ham synge forskellige sange. Bl.a. en fortolkning af Pink Floyds Nobody Home fra teaterkoncerten Dark Side of the Wall. En sang der er sunget med så megen nerve og desperation, at jeg får kuldegysninger, hver gang jeg hører den.

I går aftes var der 2. afdeling af det svenske Melodi Grand Prix. Der kunne man høre den i mine ører bedste sang indtil videre. Måns Zelmerlöw med sangen Hope and Glory. Up-tempo og med en rigtig god melodi, som jeg håber de sender videre til Moskva. Foreløbig er sangen dog kun i finalen.

Jeg var i starten af december inde og se Jesus Christ Superstar i Herning Kongrescenter. Det var første gang, jeg skulle se den i sin helhed. Jeg havde på forhånd læst om den, at det skulle være en mere rocket version end ellers, og jeg må da også sige, at det var den, hvilket jeg synes var rigtig godt. Desværre kunne man ikke høre meget af teksten. Den forsvandt simpelthen. Om det var balancen mellem bandets lydniveau og sangernes eller sangernes diktion…jeg er nok mest bange for det sidste, idet man godt kunne høre, hvad nogle af dem sang.

Nu hjalp det heller ikke, at de havde bedt en svensker om at spille Jesus. Ja, ikke fordi han var svensker, og han sang i øvrigt forrygende, men man kunne ikke forstå, hvad han sang. Måske burde man have opført stykket på engelsk. Jeg har senere hørt et klip med ham på nettet, hvor han synger på engelsk, og der kan man nemt forstå ham. Martin Preisler som Judas var også en oplevelse, meget kraftfuld i sit udtryk.

Musikken…Andrew Lloyd Webber…jeg ved ikke, jeg har aldrig været den store fan af ham, men han har en evne til at lave ørehængere, og han smider da også en 4-5 stykker afsted i denne forestilling, men resten…ja, det kunne have været bedre. Men smag og behag er jo forskelligt.