Ak, Norge, ak

GAB, så slog nuttet-faktoren til igen! Norge vandt Melodi Grand Prixet. Var det fordi, de havde den bedste sang? Ikke i mine ører. Der var sange, der var langt bedre end denne norske, i bedste fald middelmådige, sang.

Men hvor var han dog nuttet, kær og åh så charmerende, den unge forsanger som Norge havde! Jamen altså, han kunne vel nok sætte pigehjerter og smsstemmer i brand i praktisk talt samtlige lande, så selv flere af de personer, der skulle offentliggøre stemmerne fra de respektive lande ubetinget måtte erklære ham deres kærlighed. Puke!

Hvornår slipper vi for dette sms-helvede, der i den grad favoriserer udseende og andet uvedkommende? Vi må have de uvildige juryer tilbage, der kan fokusere på sangen, melodien og udførelsen. Det er jo ikke en skønhedskonkurrence.

Jeg beklager at måtte sige dette, Norge, og så endda på jeres nationaldag, men ikke desto mindre, så må det ud.

Jean-Michel Jarre

Den 9. maj besøgte Jean-Michel Jarre Herning Messecenter, og det var en anderledes positiv oplevelse. Det var fantastisk at opleve dette lyd- og lysshow, endda selv om det var tidligt på turneen, og man næsten ikke kunne forvente, at alt klappede 100 %. Men det var super godt. Selvfølgelig også det at se mesteren selv live. Jarre har ellers for mig kun været sådan et slags fantasi-menneske med hvem man nok købte cd’ere, men som ellers kun levede inde i TV, når han kom frem med sine store koncerter på uopnåelige steder. De sidste år har han dog nærmet sig os dødelige med optrædener på mere ydmyge steder som Gl. Vrå Enge og i Skive og nu således også denne aften i Herning.

Det var en rigtig fed koncert, og jeg er glad for, at jeg fik ham set, inden han takker af. Manden er jo trods alt 60 år, selvom det nu ikke var til at se ved koncerten, hvor han virkede meget levende og engageret. Der findes en række mobilklip fra koncerten på youtube, her er der et link. Og et mere.

O jogo bonito

Trods alle tiltag, spillerindkøb, trænerfyring m.m. ser det efterhånden ikke godt ud for Vejle i Superligaen. Det må selv en fan erkende. Med 5 kampe endnu kan man selvfølgelig altid håbe på mirakler, men Vejle virker desværre som det svageste hold lige nu, hvor især Sønderjyske har fået en opblomstring. Uanset om det så hedder 1. division næste år, vil jeg dog vedblivende være Vejle-fan.

Midt i alle tristesserne kan man så glæde sig over andre ting, f.eks. FC Barcelona. Kan man andet end elske dette hold? Et hold der udover at score og vinde samtidig er en af de ypperste eksponenter for O jogo bonito – det smukke spil. Kald mig bare romantiker og naiv, men det er dette spil, jeg elsker at se. At det så ind imellem kan koste titler og mesterskaber – so be it!

Hvorfor husker man stadig med glæde tilbage på 80′er landsholdet, selv om de ikke vandt noget? På Brasilien anno 1982 selv om det gik galt mod Italien? Fordi det var smukt, underholdende og glædesfyldt spil – O jogo bonito, der i sin højeste potens, i sin reneste form også kan føre titler med sig. Forhåbentlig også til FC Barcelona der med sit spil denne sæson fortjener at vinde Champions League. Hermed en varm støtte til FC Barcelona mod Chelsea i morgen!

Villa Requiem

Villa Requiem har netop haft premiere på Københavns Musikteater Plex. En af mine favoritskuespillere, Allan Klie, er kunstnerisk leder af dette teater og medvirker også i stykket. Stykket er bygget over tekster fra Peer Hultbergs roman “Requiem”. Jeg kunne selvfølgelig godt tænke mig at se stykket, men jeg når desværre ikke til København. Spilleperioden er 14. februar til 14. marts 2009, og du kan læse mere om stykket her.

Allan Klie medvirkede også i Livvagterne på DR i det afsnit, der blev vist 8. februar 2009, hvor han spillede skuespillerkollega til Statsministerens kommende kone (Majbritt Saerens).

Jeg vil afslutningsvis også gøre opmærksom på Allan Klies Myspace side, hvor du kan høre ham synge forskellige sange. Bl.a. en fortolkning af Pink Floyds Nobody Home fra teaterkoncerten Dark Side of the Wall. En sang der er sunget med så megen nerve og desperation, at jeg får kuldegysninger, hver gang jeg hører den.

I går aftes var der 2. afdeling af det svenske Melodi Grand Prix. Der kunne man høre den i mine ører bedste sang indtil videre. Måns Zelmerlöw med sangen Hope and Glory. Up-tempo og med en rigtig god melodi, som jeg håber de sender videre til Moskva. Foreløbig er sangen dog kun i finalen.

Vejle Boldklub opruster stærkt

Ikke nok med at man har fået Allan Gaarde, Martin Pedersen og Baba Collins til klubben. I dag fortsatte forstærkningerne at strømme ind. Rasmus Würtz tilsluttede sig gruppen af tidligere Aab spillere, der nu samler sig i Vejle samt Ibrahim Salou, der med sin højde kan matche en Mark Nygaard. Alt i alt en række meget spændende forstærkninger, som Vejle har fået, og det bliver virkelig interessant, om ikke den satsning bærer frugt og holder min hjerteklub i superligaen. Jeg håber det.

Fik i dag også en mail fra den flinke mand Bill Gates fra Microsoft. Minsandten om han ikke ville forære mig 2,5 millioner dollars. Nobel gerning. Helt ærlig – hvor naiv tror folk man er? Hvis man virkelig vil fuppe nogen, er det vist ikke metoden at gøre det på. Hvor mange vil i fuld alvor tro på, at Bill Gates af uransagelige årsager finder ens mailadresse, skriver til een og så oveni vil forære een 2,5 millioner dollars. Fuppe-påfund bør have noget mere realisme i sig.

Safri Duo kigger dybt i Oldfield glasset

For noget tid siden udgav Safri Duo albummet Origins, og jeg bed egentlig ikke særligt mærke i det, før Tv-reklamerne begyndte at dukke op. Det lød i betænkelig grad som en gang Mike Oldfield rip-off. Hvad det ved nærmere eftersyn også viser sig at være.

Det starter allerede ved album coveret, hvor de lagte trommestikker på forskellig baggrund minder meget om Oldfields forskellige Tubular Bells covers. Kigger man på albummets spilletid angives det til ca. 40 minutter, hvilket svarer til spilletiden for de første Mike Oldfield værker.

Går man dernæst videre til de enkelte track titler, finder man titler som Horizon part I og Horizon part II. Oldfield kendere kan nok se en sammenhæng. En anden titel er Supernova, en titel man også finder på Oldfields album The Songs Of Distant Earth.

Og musikken? Jo, den finder man med det komplette udtræk af Oldfield elementer. Glockenspiel rundgange der gentages, elementer af lokal etnisk folklore, ja endda lyden af de magiske rørklokker, Tubular Bells, kommer også med.

Så mon ikke d’herrer Friis og Savery har brugt en uge eller to til at nærlytte Mike Oldfield. Musikken er såmænd ganske nydelig og lyttevenlig, har også ind imellem en del Adiemus over sig. Som Oldfield fan kan man more sig ved at genkende de forskellige elementer, men som musik kommer det ikke i nærheden af originalens kvalitet. Desværre.

Lyt her til Safri Duos nye udspil.